Udlevering af sneglefad

Udlevering af sneglefade vil ske søndag d. 15/11. 

Det bliver grundet Covid 19 udendørs og uden mulighed for at udvælge sig et bestemt fad som sådan. Vi inddeler fadene i farver, så I har en mulighed for at vælge ud fra dette, men altså ikke vælge det enkelte fad ud. 

Vi inddeler jer ind efter fødselsdato således og (om nødvendigt), at I ikke bliver mere end 10 på samme sted på samme tid.

Adressen for udlevering er Artillerivej 57, i skolegården.

Kl. 13 kan dem med fødselsdag 01.-15. møde op i skolegården og få udleveret sit fad. 

Kl. 14 kan dem fødselsdag kl. 16.-31. møde op i skolegården og få udleveret sit fad.

Vel mødt.

Bestyrelsen

Udskydelse af generalforsamling og udlevering af årets værk

Kære medlemmer.

Generalforsamlingen som var planlagt den 23- marts 2020 blev, som tidligere udmeldt, udskudt på grund af forsamlingsbegrænsningerne i disse Corona -tider.

Vi kan, her i miden af september 2020, desværre endnu ikke udmelde en ny dato for afholdelse af generalforsamlingen eller udlevering af Årets værk, sneglefade.

Vi er i bestyrelsen meget kede af dette og vi har løbende arbejdet på at finde løsninger, såsom en generalforsamling d. 28. september. Da dette heller ikke kunne lade sig gøre, arbejdede vi på at lave en opdelt udlevering af årets værk på denne dato. Men pga. de aktuelle, skærpede forholdsregler, har vi droppet en opdelt udlevering. Vi har ligeledes overvejet en virtuel generalforsamling, men har valgt den fra grundet begrænsninger i, hvor mange der kan være med hjemmefra og den ringe mulighed for at se værkerne ordentligt. Vi har også, helt alternativt, overvejet at afholde lodtrækningen ved et bestyrelsesmøde, hvor det første navn vi trækker får gevinst 1, anden navn vi trækker får gevinst 2 osv., men vi har ikke taget endelig beslutning endnu, da vi fortsat håber på at kunne afholde en generalforsamling i 2020. Men desværre er alt udsat uden, at vi kan komme med nye datoer eller løsninger.

I kan holde jer orienteret her på hjemmesiden og vi sender mails ud til alle medlemmer, så snart vi har en ny dato for generalforsamling.

Mange hilsner bestyrelsen

UDSKYDELSE AF GENERALFORSAMLING

Kære medlemmer i KK-Kunst,

Generalforsamlingen, planlagt til mandag den 23. marts 2020, udskydes på grund af den skærpede covid-19 situation.

Generalforsamlingen vil blive gennemført på et senere tidspunkt. I vil blive holdt orienteret her og på mail, når vi ved mere.

Hold evt. også øje med KK-Kunst facebookside.

På bestyrelsens vegne og med venlig hilsen

Karen Egdal

Udlevering af Årets Værk 2019

Kære medlemmer af Kunstforeningen

Så er det snart tid for udlevering af Årets Værk – og det bliver ligesom sidste år – i januar måned.

Udlevering af Årets Værk afholdes onsdag den 15. januar 2020 kl. 16.00 – 18.00 i Kantinen i Borgercenter Børn & Unge Valby på Toftegårds Plads (Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby)

Vi glæder os til at præsentere årets kunstner, som vil være tilstede ved udleveringen af Årets Værk d. 15. januar 2020.

Vi serverer en let forfriskning med snacks og lidt at drikke.

Endvidere vil der være salg af tidligere kunstværker/ tryk fra Kunstkammeret. 

Der kan betales med kontanter og Mobilepay.

Kl.  ca. 17.00 er der lodtrækning på ‘indgangsbilletten’ om nogle få præmier. 

Vi vil samtidig ønske Jer en Glædelig Jul samt et godt Nytår og vi glæder os til at se Jer i det nye år.

Hilsen Bestyrelsen 

Besøg Storm P. Museet

Kunstforeningen glæder sig til at se dig til et super arrangement torsdag d. 24. oktober. Vi skal på Storm P. Museet, hvor vi møder mennesket og kunstneren Storm P. og hans finurlige humoristiske kunst. Som en lille krølle på halen kan tilføjes, at Husk Mit Navn er en af de kunstnere, der har været inspireret af Storm P.

Rundvisningen tager ca. en time, hvorefter Kunstforeningen byder på en øl eller vand på den nærliggende Cafe Intime.

Vi mødes kl. 16:30 foran Storm P. Museet på Frederiksberg Runddel.

Der er bindende tilmelding til Lis Glazer på HQ27@kk.dk senest mandag d. 14. oktober. Egenbetalingen udgør kr. 50, som vi beder dig indbetale via MobilePay til mobilnr. 3047 6038 samtidig med tilmeldingen.

Vi glæder os til at se dig.

Tur på Arken

Kunstforeningen glæder sig til at se jer til et super arrangement onsdag d. 26. juni på Arken, hvor en kunsthistoriker indfører os i ‘En kærlig verden’ af Patricia Piccinini.

Patricia Piccinini er født Freetown i Vestafrika og opvokset i Australien, hvor hun også bor nu. Dette er hendes første soloudstilling i Norden.

Patricia Piccinini

Vi mødes kl. 16:45 i Arkens forhal til en times rundvisning, der starter kl. 17:00.

Der er bindendende tilmelding til Lis Glazer på HQ27@kk.dk senest mandag d. 17. juni.

Egenbetalingen udgør kr. 50 og beløbet indbetales med MobilePay til 30476038 samtidig med tilmelding.

Generalforsamling og Bortlodning 2019

Københavns Kommunes Kunstforening indkalder hermed til den årlige generalforsamling og bortlodning.

Mandag den 25. marts 2019 kl. 17.00.
(der er eftersyn fra kl. 16.00)

Generalforsamlingen finder sted i Kulturstationen Vanløse, Frode Jacobsens Plads 4, 2720 Vanløse (lige ved Vanløse Station).

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Valg af fire stemmetællere
3. Formandens beretning
4. Fremlæggelse af regnskab for 2018
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af Kontingent
7. Valg af:
a) Formand
b) 3 bestyrelsesmedlemmer
c) 2 suppleanter
d) Revisor
e) RevisorsuppleantEventuelt
8. Eventuelt
9. Bortlodning

25.02.2019
Karen Egdal, Formand 

Du finder hele indkaldelsen hér.

Du finder gevinstlisten hér.

Har du ikke mulighed for at komme til generalforsamlingen, men stadig ønsker at deltage i bortlodningen, kan du udfylde en fuldmagt, som du overdrager til én, som deltager. Du finder fuldmagten hér.

En anderledes og spændende eftermiddag

Københavns Kommunes Kunstforening inviterer hermed til en rundvisning i det historiske Teatermuseum i Hofteatret, hvor både H.C. Andersen og Marie Louise Heiberg havde deres gang.

Museet, der er opført i 1766, er helt specielt. Vi får en rundvisning af en kunsthistoriker og indtager kaffen i plyssæderne.

Arrangementet finder sted tirsdag d. 20. november kl. 16:30, men vi beder dig om at være der allerede kl. 16:15.

Adressen er Christiansborg Ridebane 10.

Der er plads til 25 deltagere, og pladserne fordeles efter “Først til mølle” princippet. Bindende tilmelding til Lis Glazer Hq27@sof.kk.dk hurtigst muligt.

Egenbetaling udgør kr. 60 og er et tilskud til den guidede tur, kaffe og en lille haps sødt.

Mobilpay skal foretages til tlf. 30476038.

Vi glæder os til en forrygende eftermiddag med jer.

Generalforsamling og bortlodning 2018

I henhold til vedtægterne for Københavns Kommunes Kunstforening,
indkaldes hermed til den årlige generalforsamling og bortlodning.

Mandag den 19. marts 2018 kl. 17.00.
(der er eftersyn fra kl. 16.00)

Generalforsamlingen finder sted i Vanløse Medborgerhus, Frode Jacobsens Plads 4, 2720 Vanløse (lige ved Vanløse Station).

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af 4 stemmetællere
3. Beretning fra Formanden
4. Regnskab ved Kassereren
5. Indkomne forslag
6. Forslag fra bestyrelsen vedr. indkøb af årets tryk mv.
7. Fastsættelse af kontingent
8. Valg af:
a) Formand
b) 3 bestyrelsesmedlemmer
c) 2 suppleanter
d) Revisor
e) Revisorsuppleant
9. Eventuelt
10. Bortlodning

28.02.2018
Karen Egdal, Formand

Du finder hele indkaldelsen hér.

Du finder gevinstlisten hér.

Har du ikke mulighed for at komme til generalforsamlingen, men stadig ønsker at deltage i bortlodningen, kan du udfylde en fuldmagt, som du overdrager til én, som deltager. Du finder fuldmagten hér.