Generel information

Kære medlemmer

Tak for jeres tålmodighed! 

Som bekendt har bestyrelsen nu været nødt til at udsætte generalforsamlingen to gange – dels i marts og dels i september på grund af forsamlingsforbud i forbindelse med Covid 19.

Denne mail indeholder informationer om: 

Generalforsamling 2020.
Udlodning af indkøbte værker 2019. 
Generalforsamlingen.

Generalforsamlingen:
Bestyrelsen har besluttet at afholde en meget alternativ generalforsamling d. 15.11.2020 alene for at få de diverse formalia afviklet i indeværende år. Vi vil helt undtagelsesvis afvikle en generalforsamling uden jeres fremmøde. Faktisk vil der kun være to punkter på dagsordenen: Godkendelse af regnskabet 2019 og valg til bestyrelse (Altså ingen udlodning).

Vi har dog brug for jeres samtykke til at gennemføre denne alternative generalforsamlingen, hvilket du kan give ved blot at sende os en mail på: mail@kk-kunst.dk  med ordet ‘ja’.  Såfremt du ikke kan tiltræde dette, skal du skrive ‘nej’, og hvis du stemmer blankt, skal du skrive ‘blankt’. I emnefeltet på mailen skal der stå ‘Afstemning’. Sidste frist d. 08.11.2920

Dagsorden og regnskab finder du herunder: 

Dagsorden.
Regnskab for 2019.

Udlodning af værker indkøbt 2019:
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sende en dato for udlodning af alle de indkøbte værker, da vi ønsker jeres fremmøde således, at de heldige selv kan vælge deres gevinst. Når myndighederne åbner for et større antal personer i forsamlinger, vil vi planlægge et møde alene for at afholde lodtrækningen. 

Udlevering af sneglefad – årets værk 2019:
Vi nåede som bekendt at afholde årets planlagte udlevering i januar som sædvanlig. Men til de af jer, som ikke har fået udleveret jeres sneglefad, har vi planlagt udlevering d. 15.11.2020.

Dette arrangement vil foregå udendørs. Såfremt det bliver nødvendigt, bliver I inddelt i grupper af 10 i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens vejledninger. 

Se mere på hjemmesiden.

Mange kunsthilsner
Bestyrelsen.